En motorcyklist og F-16 pilot - er der et sammenfald?

Mere
3 uger 6 dage siden - 3 uger 6 dage siden #261 af Poul L
Hej MC-freaks.

For nylig fik jeg øje på en lidt stor bog med flot forsidefoto og tydeligt med masser af fine fotos af og med F-16 jagerfly.
Bogen består primært at en lang række fortællinger fra piloter om diverse begivenheder og hændelser, hvori danske F-16 fly har været involveret. 

Jeg er stadig i gang med at læse, men vil her indvie Jer i en fantastisk beretning om en midlertidig teknisk fejl, der kunne have fået fatale følger.
Og det med midlertidige små og store irriterende fejl kan jo også forekomme på motorcykler.

Klik forneden - hvis du har lyst til at læse.

Bedste hilsner

Poul Lervad
Bilag:
Sidste redigering: 3 uger 6 dage siden ved Poul L. Begrundelse: stavefejl

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
3 uger 5 dage siden - 3 uger 5 dage siden #262 af Poul Petersen
Hej Poul
Tak for historien.
Der er i hvert fald ens problemstillinger.
De fleste har sikkert nikket genkendende til paralleller.
Man tror, at det hele er i orden, og så er der et eller andet, som ingen har tænkt på.
Piloterne har den fordel, at de her mere tid til at reagere og hele verden står på spring til hjælp.
Ja, det har flere MC-ister efterhånden også lidt af via deres mobiltelefoner.
Poul P
Sidste redigering: 3 uger 5 dage siden ved Poul Petersen.

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
3 uger 4 dage siden #263 af Sievuun
Den der ulykkelige sammenhæng mellem kabel vand frost og teknik har jeg også prøvet.
 
Her er et billede af en ung mand (han har enda rødt hår ovenpå hovedet, det er længe siden) der er i gang med at afmontere sidevognsbremsekabel i 25 graders frost. Var taget til Krystalrally i Norge og pludselig kunne jeg ikke bremse med bagbremse. Bagbremsen på Suzukien var med stangtræk til bagtromle men hægtet sammen med kabeltræk til sidevognsbremse og når der så var vand i kabel kunne man slet ikke bremse med fodbremse. Det giver kolde fingre.
Poul C.
 

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
3 uger 4 dage siden - 3 uger 4 dage siden #264 af Poul Petersen
  Hej Poul C.
Det er en fantastisk historie.
Man ser jo netop etablerede bilfabrikanter teste deres nye modeller i det nordligste Skandinavien. Det ene afhænger af det andet og det er umuligt at gennemskue det hele hjemme fra. På billedet testes nye Mercedes elbiler i Lapland ved minus 30 grader.
Godt, at vi har de Poul-er til at skrive på hjemmesiden.
Hilsen Poul P.
 
Sidste redigering: 3 uger 4 dage siden ved Poul Petersen.

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
3 uger 4 dage siden - 3 uger 4 dage siden #266 af Poul L
Tak til Poul P og Poul C for supplement.

Og apropos det med frosne kabler.

Måske genkender nogen af Jer fænomenet, at man som bilist nærmest aldrig bruger håndbremsen.
Bilen sættes typisk i gear i forventning om, at bilen forbliver holdende.
Nogle tænker måske, at man undgår slid på håndbremsen ved ikke at bruge den, men manglende brug af håndbremsen kan på længere sigt blive en dyr fornøjelse.

Mange biler er opbygget med en kabelforbindelse mellem håndbremsegreb og selve bremsen ude på hjulene.
Og når håndbremsen ikke anvendes sker der heller ingen bevægelse mellem kablets indre og ydre del. Derved øges risikoen for, at kablet "gror fast" måske grundet rust, ir eller snavs. I vinterhalvåret kan det også forekomme, at lidt fugt i kablets indre fryser til is (som for F-16 piloten).

OG, når man så lige pludselig en dag skal parkere på en skråning, så trækker man måske håndbremsen for en sikkerheds skyld. 
Derved opstår risikoen for, at kablet blevet hængende i "antrukket tilstand", når man løsner håndbremsegrebet.

Det betyder, at motoren får svært ved at trække bilen, og hvis man alligevel kører risikerer man at overophede og ødelægge bremsen.
Vejhjælp og værksted kommer på banen - og så koster det sikkert nye bremser og nye kabler


Så køretøjer og teknik er som med F-16, motorcykler og menneskets krop - skabt til at blive brugt. Stilstand forværrer det hele :-)

vh
Poul 
Sidste redigering: 3 uger 4 dage siden ved Poul L. Begrundelse: stavefejl

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.473 sekunder