Gule ærter på Kværs Kro.

Mere
5 måneder 2 uger siden - 5 måneder 2 uger siden #211 af Poul Petersen
Gule ærter på Kværs Kro.
Arrangementskoordinator Helge Lieberg annoncerede i Kubikken, at der var gule ærter d. 28. januar på Kværs Kro, og at det ville være tilfældet med 99% sikkerhed, selv om kroen vist lige nu har nogle økonomiske problemer.
 Marcus Beck havde dog været lidt i tvivl om sandheden i det, og var (for en måned siden) kørt der ud forbi for lige at tjekke. Han kunne efter undersøgelsen konstatere, at vi ville kunne få ærter med 100% sikkerhed. Tak for det Marcus.
Ved ankomst kunne man konstatere, at der var fuld varme på og professionelt personale var til stede. De gav professionel ekspedition.
Ærterne var gode, og det var den røgede flæsk, hamburgerryggen og kålpølserne også. De, der fik schnitzler, fik med ansjoser samt det hele lige som wienerschnitzler skal have og sandelig med brun sovs.
Foredragene var der to af: Et af undertegnede om klubturen med 16 personer til Mosel og Ardennerne i 2022 samt Hans "Malabars", Thorkilds og Flemmings tur til USA, hvor de besøgte både Yellowstone Nationalpark, Sturgis træffet samt de 18 meter høje udhuggede kæmpepræsidenter George Washington, Thonas Jefferson, Theodore Roosevelt samt Abraham Lincoln på Mount Rushmore.
Tak alle. Hilsen Poul P.

 
Sidste redigering: 5 måneder 2 uger siden ved Poul Petersen.

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.479 sekunder