Apropos Kubikken

Mere
7 måneder 2 uger siden #172 af Poul L
Apropos Kubikken blev oprettet af Poul L
Kedde har i aften i et indlæg her på forum beskrevet, at der på facebook er en debat om Kubikkens fortsatte eksistens.
Han nævner også, at de fremkomne kommentarer vil blive videregivet til bestyrelsen.

Meget fint alt sammen.

Jeg tænker, at den kloge klubledelse ikke drager forhastede beslutninger uden at få brede input fra medlemsskaren.
Det kan gøres på mange måder.
1) ved at lave en brugerundersøgelse med velovervejede spørgsmål
2) ved at holde et temamøde om emnet eller
3) ved under et af de kommende planlagte klubarrangementer at indlægge en debat om emnet.

Derved kan både klubledelse og andre fremlægge meninger, gode ideer, så der danner sig et nuanceret billede af fordele, ulemper, svagheder og diverse problemstillinger ved, at en klub som SMCC skal kommunikere indbyrdes og seriøst på flere medier. Og alt sammen basereret på frivilligt og ulønnet arbejde.

Jeg synes, at
- Kubikken er et læseværdigt blad. Det skyldes bl.a. at der er en pæn opsætning og tilpas med klubstof
- mange af artiklerne i Kubikken, kunne lige så godt være bragt på hjemmesiden.
- Kubikken er et langsomt medie
- Kubikken er med til at bevare klubhistorie, fordi Kubikken kan tages frem og genses.
- Måske kan samme muligheder fungere på hjemmesiden. Men det kræver nok en arkiveringsmæssig indsigt at styre.
- der ligger mange timers frivilligt arbejde i at håndtere Kubikken og være Kubikredaktør.
- hvem kan og vil yde en tilsvarende stor indsats med at bevare læseværdigheden, når Poul på et tidspunkt ikke længere er redaktør.
- drift af Kubikken koster et eller andet for klubkassen, hvor i hvert fald portoen kan spares, hvis Kubikken lukkes ned som papirudgave.
- vi alle sammen og klubbens ledelse skal drøfte dette tema og derigennem arbejde hen mod en moderniseret fremtidig kommunikationsform, som de allerfleste kan blive glad for.

Bedste hilsner

Poul Lervad



 

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
7 måneder 1 uge siden #179 af jmaron
Besvaret af jmaron på emne Apropos Kubikken
Kubikken eksisterer og det blive den ved med, enten som papir eller PDF fil.
Jørn Maron 

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
7 måneder 1 uge siden - 7 måneder 1 uge siden #181 af Poul Petersen
Besvaret af Poul Petersen på emne Apropos Kubikken
Om Kubikken og baggrunden for bladet: Nu vil jeg som Kubikkens redaktør tilslutte mig debatten om dette blad i SMCC.  Der står i vedtægterne, at Kubikken er SMCC’s primære kilde til oplysning for medlemmerne. I tilknytning til vedtægterne står, at man skal blive klogere af, at være medlem af SMCC. Vi vil mere end kun at udlede CO 2 . Det er her, at bladet er vigtigt.
Desuden kan i vedtægterne læses:
  • Kubikken skal altid kunne ses på hjemmesiden.
  • Det er almindelig kendt, at SMCC-året løber fra 1/11 til 31/10 det følgende år.
  • Det er også almindelig kendt, at Kubikken skal ligge i medlemmernes postkasser senest d. 1. november, 1 februar, 1. maj og 1. august, hvor 1. november er indkaldelsen til generalforsamlingen.
Jeg har også som tidligere formand følgende kommentarer til debatten
Frem til 50-års jubilæet med jubilæumsskriftet og kasseskandalen mener jeg at SMCC hørte til landets bedst organiserede klubber, 175 medlemmer med fortløbende stigende medlemstal og en særdeles velfungerende gruppe af bladomdelere, der tilmed var glade for arbejdet.
Enhver klub er kendetegnet ved:
  • Meget aktive medlemmer (ret få).
  • Normalt aktive medlemmer (en del flere).
  • Mindre aktive medlemmer (langt de fleste).
Kunsten er at holde fast i de mindre aktive medlemmer og sikre, at de får noget for deres kontingent. Kubikkens yderligere værdi. Den når ud til alle og jeg kan se, at den ligger rundt i stuerne og bliver faktisk brugt. Det er hele den dimension, der gør det interessant at være redaktør.  Jeg følger meget med, og kan se, at den sidste tid før generalforsamlingen ikke har været god og at medlemstallet er begyndt at falde, at Kubikken ikke længere kommer ud til tiden og vigtige personer i SMCC’s ledelse render af pladsen før tiden. Nu er der kommet ny bestyrelse, og fra folk omkring den har jeg erfaret, at man ikke længere ser de mindre aktive medlemmer som nogen god aktivitet (altså ud med dem). Der skal nok blive en håndfuld tilbage af de aktive.
Vores nye webmaster nævner noget om, at vi engang midt i det hele var nede på 17 medlemmer.
Det kan vi sagtens eksistere med igen; men så har Kubikken ingen værdi. Det har den heller ikke, hvis den kun kan læses på hjemmesiden som PDF; men bestyrelsen vil vel sagtens kunne finde en redaktør, der vil glædes ved at være redaktør med det og SMCC vil fortsat have en eksistens.

Nu må vi se efter bestyrelsesmøde her i december, hvad der lægges af politik for fremtiden. Spændende at læse i Kubikkens lederspalte til februar. Jeg vil gøre ekstra plads.
Så kan debatten køre frem til generalforsamlingen i november.
Hilsen Poul P.
Sidste redigering: 7 måneder 1 uge siden ved Poul Petersen.

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
7 måneder 1 uge siden - 7 måneder 1 uge siden #191 af Chr. Franke
Besvaret af Chr. Franke på emne Apropos Kubikken
Mojn Poul.
Jeg svarer lige med det jeg svarede Henrik med, da jeg så slipper for at skrive det igen:
Kære Henrik. Hvis du havde læst det jeg har skrevet ordentligt, vil du kunne havde læst at har jeg på intet tidspunke skrevet noget om at Kubikken ( ment som på papir ) skulle nedlægges. Det jeg har skrevet er at der var, startet af dit indlæg om portostigning og Kubikken kun som PDF fil, et tiltagende ønske om kun at få Kubikken som PDF. Det er da fint nok, bare at der skal en generalforsamling til at afskaffe Kubikken på papir. Den viden har jeg så holdt tilbage, måske for længe. Da der så, på trods af opfordring til at vente til efter bestyrelsmøde, fortsat kom ideer til afstemning og hvordan mand helst ville have Kubikken skrev jeg et indlæg om lige at vente. Der kom så stadigvæk indlæg og hvad man helst ville have det. Formanden gik så på scenen med en opfordring om at vente. Men intet hjalp. Så er det svært. Kubikken kan og skal da ikke afskaffes på papir. For 3 år siden blev der stemt og enstemmig godkendt at Kubikken IKKE skal erstattes. Nu ser vi på mødet på mandag hvad vi svarer på medlemmernes ønske. Så JEG har ikke fået noget galt i halsen, Henrik.
Og så har jeg foreslået at vente til efter bestyrelsesmødet i morgen med flere foreslag. Tror bestyrelsen har noget at snakke om.
Sidste redigering: 7 måneder 1 uge siden ved Chr. Franke.

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
7 måneder 1 uge siden #192 af Chr. Franke
Besvaret af Chr. Franke på emne Apropos Kubikken
Indlæget var ment som svar til Poul Lervad. Men Poul P. må da gerne læse med. Vi ses.

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Mere
7 måneder 1 uge siden - 7 måneder 5 dage siden #193 af Poul Petersen
Besvaret af Poul Petersen på emne Apropos Kubikken
Her er så et nyt input fra Poul P.
Som almindeligt klubmedlem sender jeg mange venlige tanker til:
  • Poul L for den evige interesse for klubben og ved levering af tanker.
  • Chr. F. Andersen for kampen for sine synspunkter.
  • Henrik Frandsen for igen at være på banen som webmaster inkl. for kampen for synspunkterne.
  • Til mig selv for at slå slagene lige som de kollegerne oven for.
Vi er noget så fine som ildsjæle, og uden sådanne vil alt gå i stå. Det er flintrende ligegyldigt, om vi er uenige.
Jeg vil som almindelig demokrat kæmpe for alles ret til at ytre sig uanset, om man er ven, fjende eller almindelig uenig.
Hvis bare mange flere ville komme på banen med hvad man har på hjerte, så ville det være skide godt.
Bestyrelsen ville desuden have det meget nemmere. Jeg går naturligvis ud fra, at bestyrelsen følger med på hjemmesiden.
Hilsen Poul P.
Sidste redigering: 7 måneder 5 dage siden ved Poul Petersen.

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.313 sekunder