Interview af medlem Hans Skrydstrup, Augustenborg.

Interviewet aftaltes og blev denne aktuelle dag. Hans skulle lige først have Ingrids bil gjort klar til syn. Det var en fin tur til Augustenborg med tilsvarende vejr og temperatur på 6 grader.
Jeg parkerede ved det velplejede parcelhus. Selv den brede låge på vejen til hoveddøren svingede helt præcis ud og ind ad lukkemekanismen uden at noget slæbte på som man så ofte ser. Det hele virkede ret tjekket. CD-hylden var også fyldt op med musik fra den gang det var noget ved. 

Jeg blev modtaget af Hans og datteren Laila, der er bosiddende i byen Atlanta. Denne er hovedstad i staten Georgia i USA. Af andre børn er der Henning og Anita. De er alle kommet godt i vej. Fru Ingrid var til bridge. 

Hans er til daglig værkfører på Danfoss og har i to omgange været kraftig engageret i etablering og idriftsættelse af Danfoss-fabrikker i Polen. Familien kom først hjem i året 2000. Der er kun godt at sige om dette land og Hans har efterlods holdt ferier her. 

Der har også været tillidshverv. Bl.a. har Hans været formand for Blå Spejdere i længere tid. Som hobby ud over MC har der været en hel del badminton og cykelsport.

Interessen for mekanik kommer ikke fra forældrene, men måske fra onkelen i Holstebro, der havde flere MC-ere i laden. I begyndelsen var motorcykel kun et transportmiddel. Først senere er det blevet en decideret hobby.   

Hans havde selvfølgelig gennemskuet hvad jeg bl.a. ville spørge om, så han havde allerede lavet en beskrivelse med levnedsløb. Den kommer her:
Jeg er en årgang ’46, født og opvokset på landet ved Holsted. Mine forældre var landmænd, og allerede tidligt fra barnsben var jeg helt klar over, at jeg ikke skulle gå i deres fodspor. Det eneste jeg interesserede mig for var noget med hestekræfter. Ude på landet der var gode muligheder for at køre på forskellige køretøjer. Jeg kan huske mit første køretøj var en BFC knallert, som blev ombygget til at ligne en speedway maskine. Og til min mors forargelse, købte jeg, da jeg var tolv år gammel, en Royal Enfield, som blev brugt til at race i vores sandegrav og i skoven. Derefter gik det stærkt med anskaffelsen af de forskellige MC’er. Bl.a. kan nævnes Viktoria, Adler, BSA, Jawa. 125 FORMDROPDOWN  og 250 cc. 

Som 16 FORMDROPDOWN årig havde jeg et godt værksted, hvor hele omegnens ungdom mødtes. Det var lidt ærgerligt at arbejde så meget med MC, og så skulle køre på knallert når det skulle gå ad offentlig vej. Senere, da jeg var 18 år kom jeg i mekaniker lære, hvorefter jeg for alvor gik i gang med biler. På et år havde jeg 13 biler indregistreret. Det fandt jeg ud af, var den bedste måde at sælge biler på, da folk altid gerne ville løbe de biler, som jeg selv kørte i. De mente vel jeg var godt kørende!

Jeg begyndte så at interessere mig for Citroën. Der var ikke mange steder man kunne reparere dem, og min prestige bil var dengang en Citroën DS 21 med drejelygter. Det blev også til en del sportsvogne med kalechetag. Den hurtigste jeg havde, var en BMW sports coupe som jeg købte en tunet motor til ved én fra Flensborg. Han havde boret den for meget op til at holde sig under 1000 cc.

Ind imellem kom der også en MC i stalden, men det var ikke konstant, men bl.a. en Triumph Tiger 100 SS. I min læretid som mekaniker, arbejdede jeg fritiden lidt på et værksted hvor de lavede JAP Speedway maskiner. På det værksted lavede vi bl.a. den speedway maskine som Ole Olesen blev europamester på.
Som de fleste andre unge, kom der så kæreste, som derefter blev til Fru Skrydstrup. Vi slog os ned i Augustenborg, hvor hun begyndte som elev på Augustenborg Sygehus og jeg på Danfoss.
Så gjaldt det hus og børn, og køretøjerne blev indkøbt til de mere praktiske formål. Nemlig at kunne transportere familien rundt i, og trække campingvognen.
Men, en MC manglede jeg og købte så en Veteran MC til renovering. Det var en NSU Princess 350 cc . Den blev senere solgt til en lokal, og kører stadigvæk i Augustenborg. Derefter købte jeg en MZ 250 cc, som jeg kørte på i et par år. Den byttede jeg så til en Yamaha RD400. En MC, som jeg var meget tilfreds med.

Så havde jeg en lang pause fra MC’er. Indtil børnene var fløjet fra reden, og min søn så begyndte sig at interessere sig for MC. Han har gået i mine fodspor, og er også udlært mekaniker, og købte som ung Harley Davidson med Stivstel. Den renoverede vi sammen og det blev et meget flot resultat, og så besluttede jeg at nu skulle det være min tur igen.
Jeg købte derefter en BMW K100, som jeg total renoverede. Den kørte jeg så rundt på tre år. Her i foråret i år købte jeg så min første helt nye MC . En BMW R1150 RT. Så nu er jeg rigtigt godt kørende. Triptælleren har allerede passeret de 16000 km, efter jeg tog en tur til Nordkap i sommers. 

Derudover har jeg også en Piaggio Skipper 150 cc scooter, som jeg bruger en del til at køre på arbejde, samt når jeg skal rundt i Augustenborg og f. eks til bageren.

Jeg interesserer mig meget for mekanik, og det absolut min foretrukne fritidsinteresse.

At køre MC er for mig livet, og en MC tur kan kun være for kort. Jeg har derfor ikke noget i mod at køre rigtig langt, og det må også godt gå lidt friskt. Det var Hans’ egen beretning.   

Største MC-oplevelse: Er turen sammen med Svend Christensen, Augustenborg til Nordkap. (Den beretning kan læses under "artikler / "interview med Hans Skydstrup").  Ellers står turen til BMW’s fabriksponsorerede træff i Garmisch med kørsel over Østrig og Svejts klar i erindringen.

Hans drømmer om en tur til Gibraltar inden alt for længe og afviser ikke en køretur til Cape Town i Sydafrika evt. som pensionist. Det passer jo udmærket med, at ingen angiveligt længere bliver gamle. 

Det var rart at interviewe Hans. Der blev til sidst dækket op med brød og pølse med en øl til. Tak til Laila for hendes utrættelige kamp for at finde egnede billeder til anbringelse i bladet i anledning af interviewet.

Poul Petersen, interviewer.