En MC tur, “Turen går til Nordkap”.

Endelig er det lørdag morgen den 3, juli klokken er fem, vækkeuret ringer og så er det bare ud af kanen og blive klar til at køre kl. 06.00. Turen er planlagt til at gå til Nordkap via Sverige, Finland og så følge Norges nord og vestkyst tilbage til Danmark.

Vi er et par MC entusiaster fra Augustenborg som uafhængig af hinanden havde planlagt at tage en tur til Nordkap, i vores snak omkring turen fandt vi ud af at vi kunne da lige så godt følges. Dato og tid blev fastsat til at være den 3. juli 2004 kl. 06.00, derudover var der ikke mange aftaler. Dvs. vi er to som følges, vi har hver især hvad vi skulle bruge, så som telt kogegrej mm.

Detaljer om turen ville vi tage fra dag til dag for ikke at komme til at hænge i en plan, som vi kunne få problemer med at overholde og måske ikke fik set det, som vi mødte af interessante steder undervejs. Og så måtte der gerne være udfordringer, men sidst og ikke mindst, at køre MC en hel dag og bare fortsætte den næste dag, det var også målet.

Tiden nærmede sig så MC’erne blev gjort klar med olieskift og nye dæk. Det med et sæt nye dæk viste sig senere at være en rigtig god ide, idet der kun var 35% slidbane tilbage da vi kom hjem Vi talte med flere undervejs, som havde problemer med nedslidte bagdæk og ingen mulighed for at få dem skiftet.

Afrejsen forløb som aftalt vejret var fantastisk, vi havde planlagt turen til at gå via den nye Øresunds bro til Malmø, dels for at se broen og dels for at bekræfte os selv i, at vi var på MC tur og ikke på sejlerferie.

Lørdagens mål var Gävle som ligger ca.100 km nord for Stokholm, dertil var der 1100 km så havde vi ligesom fået godt startet. I Gävle overnattede vi på en Campingplads som godt nok var lukket da vi kom, men bommen var ikke sat over og vi så der var god plads, så vi satte vores telte op og fik en god nats søvn, sammen med myggene som vi dog lod blive udenfor teltet.

Den følgende dag fortsatte vi turen op langs den Svenske kyst , det var en smuk tur med en god variation af fjorde søer og store skove. Målet var at komme til den Finske grænse, hvor vi valgte at blive i den Svenske by Haparanda, her overnattede vi på en af Sveriges rastepladser som generel har en god standard, der er toilet, vand og el. Efter en god nats søvn fortsatte vi turen, krydsede grænsen til Finland og satte kurs mod finmarken i det nordlige Finland. Turen gennem Finland var en meget bedre tur, som vi havde regnet med, vejene var fine, vejret var pragtfuld og naturen var billedskøn, og så var hastighedsgrænserne de fleste steder 120 km. Op gennem Finmarken er afstandene store, vi passerede mange søer hvor der lå vandflyvere, om det var Taxier eller nødberedskab fandt vi ikke ud af.
Da vi kom til den nordlige del af Finmarken, spurgte vi en lokal købmand om de kunne anbefale os at tage en genvej over til den Norske grænse hvor målet var Kirkenes. Hun kiggede på os og sagde det kan i godt, vejen er asfalteret. Ved at tage denne genvej kunne vi afkorte turen med ca. 400 km. Vi kørte frem til vejen hvor der var et stort skilt som fortalte åbningstiderne på grænsen. Vi beregnede, at det kunne vi nå og satte i gang. Det viste sig at være et godt valg, vejen var lille og smal med en masse huller, men der var asfalt hele vejen. På denne vej blev vi mødt af en masse Rensdyr, de havde tid nok til at gå på vejen, og det var deres vej, så vi kunne bare vente, hvilket vi så gjorde.
Vi nåede frem til grænsen, der var ikke et øje der så, det med åbningstiderne kunne have været lige meget.
Norges nordøstligste by hedder Kirkenes, byen ligger ved grænsen til Rusland og hvis man har planer om at tage til Rusland, er det den eneste grænseovergang der er mellem Norge og Rusland. Man kan også købe et visum for et par dage, den koster mellem 800 og 1200 kr. afhængigt af hvem der sidder og udsteder den. Det var ikke i vores plan, så vi blev på Norsk grund.

Vi fandt en fin campingplads, hvor vi satte teltene op, kørte derefter ind til byen hvor vi flottede os og købte dagens menu, det kostede 155 kr. men havde vi i stedet for taget ala´carte retter havde det kostet over 300 kr. vi syntes det var dyrt, men maden var ok. Om aftenen havde vi aftalt at køre ud for at se det yderste punkt Norge har på landkortet mod øst. Stedet hedder Grænse Jakobs, det var noget af en udfordring at køre derud, der var langt, meget langt og så var der vel ca. 30 km med elendig grusvej. Endelig kom vi derud, stedet ligger helt ude ved Barentshavet, der hvor U båden Kursk forliste.
På turen frem og tilbage kørte vi langs med en Elv, som nogle steder kun var 5 meter bred og midt i elven, og der hvor det var dybest, gik grænsen mellem Norge og Rusland.
Det var forbudt at fotografere de Russiske installationer og ej heller vagterne, en overtrædelse koster ca. 5000 kr. kontant afregning.
Ude ved Grænse Jakobs talte vi med nogle norske soldater som nød tilværelsen, de fortalte at de i den sidste tid af deres værnepligt kunne søge om at komme på nogle vagtposter, og vagten ved Grænse Jakobs var at betragte som et loppetjans, hvilket de var godt tilfreds med at have fået. Vi kom godt tilbage til campingpladsen, det var dejligt lyst og så var det bare med at finde soveposen frem og blive klar til næste dag.

Målet for denne dag var Nordkap, vi startede tidlig og rullede hen over den skønne Nordkap-slette Undervejs blev vi mødt af skilte som pegede mod Ishavet, det kunne vi godt forstå, idet der var sne på alle klippe toppene og i de højtliggende søer var der små isbjerge, det var en meget fascinerende oplevelse.
Da vi kom til byen Lakselv som er en berømt fiskested og stedet hvor lystfiskere betaler kassen for at få lov til at smide snøren i vandet, vel at mærke når hele udstyret er blevet discinficeret, og dette for at undgå at overføre den smitsomme lakseparasit som er i nogle vandløb.

I byen tankede vi op, fik købt noget proviant for ingen af os vidste hvad der ventede os. Fra byen og til Nordkap var der små 200 km, det var en spændende tur, men efterhånden som vi nærmede os Nordkap blev det koldere og mere og mere tåget, blæsten tog til og Mc’erne måtte køre med 15 graders slagside og vi måtte være forberedt på at styre kontra, hvis der var en klippe som ville give læ for vinden, for så kan sådan nogle tohjulede køretøjer jo godt flytte sig en del.

Det var en fascinerende tur, og her mødte vi alle de andre som også havde Nordkap som mål. Vi så en som kom løbende med rygmærke Nordkap, en del kom på cykel og en kom på rulle ski. Og tro det, en kom på en gaffeltruck med flag, rotorblink og teksten »Turen går til Nordkap« gaflerne var afmonteret og i stedet var monteret en stor kasse, det var vel bagagen.
En sjov oplevelse var at, vi mødte en Yamaha knallert med en stor kasse bag på af den type som Pizza budene bruger, her stod »Nordkap og retur«, jeg ville gerne have talt med føreren, men jeg kunne ikke stoppe idet det var mellem to tunneller, der var en del trafik og vejen var smal, så det lykkedes ikke for os at møde ham igen. Men jeg regner med at det er ham som for år tilbage skrev en artikel i Yamaha bladet om at køre til Nordkap på en Yamaha knallert. Jeg husker artiklen sluttede med en lille fortælling om, at han ville gøre det igen på samme knallert.
Nå men efter at vi havde betalt de forskellige afgifter, kom vi frem til Nordkap, og da MC’erne var forsvarligt bundne med barduner og vejere, hvilket var nødvendig for at undgå at de skulle vælte i stormen, og vi kunne slappe af kom og følelsen.

»Jes vi er her«

På Nordkap ville vi blevet mindst en nat over for at opleve midnatssolens vandring, men på grund af det ekstreme dårlige vejr, og ifølge personalet var der ingen udsigter til at det skulle forandre sig de næste par dage, besluttede vi os for at drage sydpå igen allerede den samme dag. På denne måde kunne vi så få oplevelsen af at køre kl. 24.00 og stadigvæk føle det var dag.
Da vi havde set hvad der var at se i Nordkap centeret og taget de traditionelle billeder, kørte vi mod syd igen og drejede så fra på Nordkap-sletten med retning mod Lofoten, men første mål var at finde et sted at sove hvor det var lidt mere stille som på Nordkap. Vi fandt en dejlig rasteplads ved en flod og her slog vi lejr, lavede mad så både myggene og os kunne få noget at spise, efter at opvasken var klaret i floden, tænderne var børstet samme sted, var det godnat ole.

Den næste dag fortsatte vi over Nordkap-sletten, det var en fantastisk tur, med endeløse veje i højder fra 400 m til 1000 meter over havet, der var kun ganske lidt vegetation og kun ganske lidt dyreliv, men der var masser af søer, som havde små isbjerge, det

var utrolig flot.
Hen på aftenen kom vi til Lofoten, hvor vi ledte efter et godt sted at slå lejr, Lofoten er noget helt for sig selv, vi så nogle steder med søer, klipper og bevoksning, så man skulle tro det var små Japanske haver der var anlagt og som havde et vandspejl så blank så blank, det var så billedskøn, og kan derfor ikke beskrives, det må og skal opleves.
Vores overnatningssted var helt speciel, det var i en Birketræslund hvor træerne var bevokset med noget mos, det ligner det grå vi i Danmark bruger til kirkegårds kranse, og som gjorde at alt så meget gammel og lidt spøgelsesagtig ud.
Ved skovsøen kunne vi foretaget vores opvask og tandbørstning. Da vi ville til og finde soveposerne frem ca. kl. 01.00, og det var stadigvæk helt lyst, kom der nogle lokale beboere som skulle ned for at fiske i søen. Vi snakkede med dem og de fortalte os, hvad de ville anbefale, at vi skulle se på Lofoten. Der var også et par unge som fortalte at de lige havde været til Musikfestival i Roskilde, min kommentar var, det var da langt væk hvortil de svarede, alt ved os er langt væk, den nærmeste musikfestival vi kan komme til er i Molde i syd Norge og der koster øllerne 10 gange så meget som i Danmark, så derfor tager vi gerne turen til Roskilde.
Den følgende dag kørte vi turen over alle øerne på Lofoten og endte i byen Å, vi spurgte en lokal beboer om hvorfor det hedder Å, hvortil han svarede det, er det sidste bogstav i alfabetet og det er det yderste sted du kan komme her på Lofoten, at det er det yderste sted, kunne vi også både se og føle, vejen sluttede ganske enkelt.
For ikke at skulle køre hele vejen tilbage tog vi en færge over til fastlandet, en meget flot tur i skærgården, jeg var glad for det ikke var tåget, for hvordan kunne de så finde søvejen.
Herefter var retningen sat mod Trondheim, men vi skulle først finde et sted at sove, det viste sig at være lidt svært eller også var vi for kræsne, til sidst kørte vi ind på en campingplads som godt nok var lukket, men lige som sidst var bommen ikke nede, så vi slog teltene op uden problemer.
Den næste dag passerede vi polarcirklen endnu en gang, fik taget de obligatoriske billeder. Vi talte her med en del andre motorcyklister bla. et ungt par fra Torino i Italien, de havde kørt på Mc. hele vejen, og haft en masse regn, og nu frøs de som små hunde.
Vi talte også med nogle Tyske Mc’ kører, som havde problemer med nedslidte dæk, de stillede spørgsmålet, »hvor køber vi nogle nye«. Det var der ingen der kunne svare på, hvad enten de kom fra nord eller syd. Det bekræftede os i godt vi skiftede til
nye dæk, før vi kørte hjemmefra.

Da vi kom til Trondheim satte vi kursen mod Kristiansund for at tage Atlanterhavsruten som går mellem Kristiansund og Molde, en spændende og flot tur, som vi dog fik afbrudt, idet vi drejede forkert ved afkørsel på en bro og kom væk fra ruten, det gjorde dog ikke så meget idet vi havde besluttet os for ikke at tage igennem Molde idet der var musikfestival. Og nogen havde fortalt os, at byen på det nærmeste var blokeret.
Det var også den eneste gang vi kørte forkert, vi havde hjemmefra udrustet os med gode oversigtskort, som vi havde i tanktaskerne og en GPS til at holde styr på at vi var på den rute, vi dag for dag havde besluttet os for at følge. Det er en glimrende kombination med oversigtskort og GPS, men GPS alene er ikke godt nok, idet man nemt mister overblikket, men når det drejer sig om detaljer er det er god hjælper. Sammen med nogle detailleret kort som vi også havde med, var vi aldrig i tvivl om hvor vi var.

Vi ville så tage turen på Troldstigen og Troldvegen, men ligesom da vi var på Nordkap havde vi tåge og regn så det tog lidt af udsigten og derved fornøjelsen af at køre på Troldstigen, men en oplevelse var det at køre fra ca. 200 m til 1650 m. over havet, og det på en kort afstand. Vi så også Geiranger som er den dybeste skærgård i Norge, den bliver flittig besøgt af kæmpe store luksus krydsere, som med deres store antal af turister og deres store olieforbrug er med til at forurene og turistbelaste den Norske natur. Vi måtte her sige at, det er utrolig flot og vi er glade for, at vi så det, »men her skal Norge passe på« ellers får de naturen ødelagt af Pizza skilte og Is reklamer og af turister som ikke tager den fornødne hensyn til en følsom natur, hvor tingene vokser meget langsom.

Herefter gik turen mod Lillehammer og derved også hjemad, vi kunne godt have brugt endnu en uge i den sydlige del af Norge men det havde vi ikke på dette års budget, og så er der jo heller ikke længere som at vi bare kan køre derop på en forlænget weekend en gang.

I Lillehammer besøgte vi en Dansk familie som har solgt hus og hjem i Danmark og bosat sig i Lillehammer, grunden var savnet af den Norske natur, som de tidligere havde oplevet under en udstationering. Lillehammer er et snesikker sted i minimum 6 måneder af året. Sneen gør også, at de korte vintermåneder alligevel er ret lyse.
Stedet vi besøgte var lige ved side af det Olympiske stadion anlæg som var rammen om de Olympiske vinterlege i vinteren 2002, det var flot at se bygningerne og hoppestederne.

Fra Lille hammer satte vi kursen mod Göteborg for at tage færgen til Frederikshavn. Vi ville gerne i gennem Oslo om aftenen, hvor der ikke var så meget trafik, idet vi havde fået oplyst, at byen var ret håbløs at komme i gennem om dagen. Da vi var igennem Oslo var klokken 24.00 og det var kulsort nat, og så var det ikke så spændende at komme til at slå lejer, vi sov derfor nogle timer på en bænk ved et stort centeranlæg hvor det var godt oplyst og vi følte os sikre.
Næste dags morgen kørte vi om bord på færgen kl. 09,00, her fik vi vores morgenmad og en time på øjet, inden vi igen havde dansk grund under fødderne i Frederikshavn.
Og så blev kursen sat mod Augustenborg, vi skulle bare lige have tanket, det viste sig at være et problem, idet der ingen strøm var i byen, vi fortsatte derfor sydpå, men da vi havde kørt på de sidste dampe en stykke tid, kørte vi fra motorvejen og ind til Hjallerup her fik vi benzin og et stykke wienerbrød til kaffen, det var nu dejlig med et stykke dansk wienerbrød igen.
På fortovs kafeen ved bageren sad en ældre dame og nød solen og en kop kaffe, fyldt op med store oplevelser, satte vi os ned ved siden af og spurgte, hvad sker der her i Hjallerup ud over hestemarkedet, hertil svarede hun, overhovedet ingenting, min største oplevelse i dag er bestemt at jeg har snakket med jer. Nå ja, dimensioner på oplevelser er da heldigvis forskellige.
Vi ankom til Augustenborg ca. kl. 18,00 og hermed var turen så slut. 7.300 km var tilbagelagt på 9 dage.
Det var en spændende oplevelsesrig tur med masser af udfordringer, indimellem lidt ekstrem især når vejret var barskt, og det var svært at finde et egnet sted at slå lejr, og der var indimellem ekstrem langt mellem tankstationerne.

Alt i alt en helt fantastisk tur uden mekaniske problemer af nogen art og ingen uheld. Men nogle total beskidte Mc’er, som var tapetseret med myg og andet flyvende utøj. Sådan noget utøj lader sig for øvrigt fjerne med en god gang hårshampo, idet der er organisk opløsende.

Lidt gode råd til andre som planlægger at tage en lignende tur, tag ikke for meget tøj med, men hav det rigtige, vi havde begge thermo undertøj på, hvilket viste sig at være rigtigt godt, det ene sæt var af mærket Wolf camp det andet var et Ruka Outlast, begges sæt kan anbefales.
Køres der på Mc’er med små benzin tanke er det er god ide at have en reservedunk med da der til tider er alt for langt mellem benzin stationerne.
De Svenske rastepladser er ok at overnatte på, hvorimod man i Norge må anbefale at overnatte på campingpladser.
Prisen for sådan en tur blev inc. benzin og afgifter til veje og tunneller samt til en sparsom kost ca. 5000 kr. hvilket må siges at være billig.
16. januar 2005
Hans Skrydstrup