SKOTLAND 2003

For første gang har Bitten og jeg besluttet os for et feriemål flere uger i forvejen, jeg vil ikke sige at det gør sagen lettere, for jo mere tid man har jo mere planlægger man ned i detalje. Normalt tog vi først en beslutning om vort feriemål få dage eller timer før vi tog af sted.

Først skulle vi finde ud af hvordan vi bedst kom til Skotland, da det næsten er lige dyrt at tage Esbjerg – Harwich og køre op gennem hele England, som at køre til Amsterdam og sejle til Newcastle, valgte vi at køre til Amsterdam som jo så foregår i den ”rigtige” side af vejen, så vil vi komme udhvilet til Skotland.

Efter at børnene havde meddelt at de ikke ville med når vi bare ville se på natur og gamle slotte, Sara ville hellere være sammen med sin nye hest og Klaus ville hellere til  Roskilde festival, besluttede vi at tage BMWén. Men da Bitten hørte at Kalle´s Inge ville sælge sin røde Suzuki GSX-R 250 tømte hun lige sin sparegris og forlangte at jeg hurtigt fik den synet så hun kunne blive selvkørende i Skotland. Det største problem viste sig at være færgeselskabet, der ikke mente at have plads til en ”lille Bitte” motorcykel mere, efter 5 dage i uvished om vi skulle pakke på 1 eller 2 cykler, lykkedes det at komme i kontakt med en der så sig i stand til at rokere lidt rundt med fragten så der blev plads til en ”lille bitte” Suzuki.

[Suzuki`en med det "nye" glas]

Lillebror Lars lånte Bitten sine ny-indkøbte tasker og tanktaske, så var der jo næsten ingen grænser for hvad vi kunne slæbe med, når man så har 4 dage til at pakke 2 cykler kører det helt af sporet.

  [Oppakningen hober sig op på gulvet]

Bitten ønskede sig mere bundtræk i cyklen, så jeg havde de 4 karburatorer skilt af 4 gange inden jeg fandt den rigtige indstilling på dyser og nåle. Efter en test tur var hun ikke helt tilfreds med kåbeglasset det var for lavt, så der blev fremstillet et nyt (ikke særlig kønt). Der skulle også lige laves kommunikations udstyr på begge cykler (taste knapper på begge styr), så kom Lars med sit GPS udstyr og forklarede at man da ikke kan køre til Skotland uden GPS, ”landkort er noget man brugte under Napolionskrigen”, derfor blev jeg nød til at lave strømudtag til sådant nymodens kram.

Hele udestuen flød med ting vi mente det minimum krævede at overleve i Skotland i 12 dage, jeg tør slet ikke tænke på hvordan vi skulle have fået det med på en cykel. Når man går i 4 dage og tænker på alle de situationer man skal have udstyr med til, forstår jeg godt at MC-anhængeren er opfundet.

1.Dag.

  [Udsejlingen fra Amsterdam, jeg forstår godt de tager til Blåvand i sommerferien]

Vi startede kl..8,20 i silende regn, det ligger en dæmper på forventningerne, så det kan kun blive bedre og så er det næsten en tradition for Bitten og mig. Som så ofte før skiftede vejret radikalt da vi krydsede Elb-tunellen. Herefter gik turen fint indtil vi kom til Amsterdam og skulle mod Ijmuiden, hvor vi skulle sejle fra. GPSèn  var lidt langsom med at opdatere i den til tider tætte trafik, det viste sig senere at min strømforsyning ikke var for stabil (periodisk udfald). For at gøre det lidt mere spændende var Bitten ved at løbe tør for benzin, (der kun 14 l. På en sådan ”bambusraket”). Vi fandt da gennem Amsterdam og ned til færgen 2 min før lukketid PYHA!!! På færgen kunne vi se at der var ca. 65 andre motorcyklister med samme ide.

2. dag.

15 timer senere sejlede vi ind i New Castle i solskin og stille vejr. Forvirringen var total for vi skulle ud af færgen samme vej som vi kom ind. Paskontrollen blev gentaget ved ankomsten til New Castle. Endelig gik det ”derudaf” i den gale side af vejen ( husk at køre til venstre og se til højre i en rundkørsel). Rundkørsler er vist opfundet her i England, de lå til tider med kun 100 meters afstand.

Vi tog turen over nord England ad mindre veje for at komme til Ayr i det vestlige Skotland, en rigtig flot tur. Vi ankom i silende regnvejr og fandt et rigtigt godt B+B med god betjening i en Herskabsvilla med det store skotske Breakfeast næste morgen. (det kan man køre en hel dag på ).

3. dag.

Pakker Cyklerne, kører ud af havelågen og til højre ned af vejen ”Hvad i Helv***!!!” der kommer en idiot lige mod mig I DEN FORKERTE SIDE af vejen, Bitten bruger hornet helt vildt, jeg ser tilbage og ser at hun kører i VENSTRE side af vejen UPPPSSS.

Vi tager tager en kurs ude ved vestkysten uden om Glasgow op langs med Loch Lomond som er 36 km lang og 8 km bred og kaldes dronningen blandt de skotske søer, den smalle vej langs den vestlige bred giver et lille forvarsel på hvad der venter os, jeg er lidt misundelig på Bitten med sin noget lettere og mere styre venlige SuZuki. Undervejs finder vi et af de mange skotske vandfald. Hele dagen kører vi i bygevejr og skyerne hænger lavt så vi ikke ka se toppene af de bjerge som bliver højere og højere jo længere vi kommer nordpå. Vi stopper i Tyndrum som er på størrelse med Bolderslev og ligger ensomt i typiske højlands-omgivelser, byen har hele to jernbanestationer, èn for tog til Oban og én for tog til Fort William. Byen er også udgangspunkt / samlingspunkt for bjergvandere og klatrer derfor er der butikker med alt inden for letvægt campingudstyr også gode spisesteder er der nok af. Vi finder et udmærker B+B i udkanten af byen og straks bliver vi budt på frisklavet te i den gode stue. Under aftenens planlægning af næste dag beslutter vi at blive her i Tyndrum da dette sted er ideelt som udgangspunkt for flere steder vi gerne ville besøge.

4.dag.

[ Vores bolig i Tyndrum i tre dage]                                                            [Udsigten fra vores værelse ]
Efter det sædvanlige kraftige morgenmåltid, beslutter vi at lade Suziki´en blive ”hjemme”, det skulle senere vise sig at være fatal fejl. I solskin og høj himmel kører vi gennem dalen Glen Lochy til Cruachan Vandkraftværket der ligger et par hundrede meter inde i bjerget, med en bus kører vi ind i bjerget for at besøge kraftværket der for sin vandkraft fra 5 borede rør på hver 5 m i diameter, de bruger 120 tons vand i sekundet, vandet kommer fra en sø der ligger 200 meter højere oppe, men det mest vanvittige var at om natten når strømmen var billigere pumpede de det hele tilbage igen og derved bruger mere strøm som de fremstiller, det er kun en skotte der kan få det regnskab til at give sorte tal på bundlinien

.  [Søen som man tømmer om dagen og fylder vand tilbage i om natten.]

Vi kører videre til vestkyst byen Oban, her besøger vi Oban Whisky-destillerri som rangerer blandt de mest populære i Skotland, destilleriet blev grundlagt i 1794, der fremstilles ca. 13000 l maltwisky om ugen og den lagres stadig hele 14 år i store egetræstønder, rundt om i landet findes godt 80 destillerier så der er sjældent langt imellem dem, vi så hele produktionen, guidet af en kvinde der talte et nogenlunde forståeligt engelsk, efter nogle gode smagsprøver var humøret helt i top. Efter en tur i byen og på havnen kører vi videre mod Fort William.

  [ Orban med en kopi af Coloseum fra Rom, bygningen med den høje skorsten er whisky destillerriet ]

Efter at vi har krydset Loch Etive hørte jeg pludselig en mislyd fra motoren, lynhurtigt trak jeg koblingen og i samme sekund blokerede motoren med et ”BANG”. Der stod vi så som Moses ved det døde hav.med kun en defekt MC i det skotske højland. Jeg har autohjælp på BMW`en, så fat i mobiltelefonen ”jo der var dækning” ringe til autohjælp i Danmark, UHA! De vidste ikke om de kunne hjælpe men det ville i hvert tilfælde tage mange timer inden de kunne find nogen der kunne transportere mig til et værksted men inden jeg var færdig med at tale med Danmark holdt den første Skodske MCìst der allerede og inden for den næste halve time var der fem der alle ville hjælpe så godt de kunne og det skal lige bemærkes at der ikke var èn der kørte forbi uden at holde ind og spørge om vi havde et problem. Den første kørte Bitten tilbage efter sin Suzuki og fulgte hende tilbage igen = 110 km bjergvej, en anden organiserede en trailer, en tredje vidste en lade hvor vi kunne få lov til at skille den af. Da vi havde fået BMWèn anbragt i laden og Bitten var kommet tilbage var kl. Så mange at vi besluttede at køre tilbage på Suzukièn til vor B+B i Tyndrum og starte på en frisk i laden næste morgen. Det skal lige bemærkes at jeg ikke sov særlig godt den nat.

5.dag.

[ Den lokale smedeforretning]                 [De sørgelige rester i stellet]                                        [Hvad der var tilbage af de nitter der blokerede motoren]

Vågnede op til bygevejr, regntøj på og så på Suzukièn tilbage til laden hvor Bitten og jeg gik i gang med at skile BMWèn af , bagsving, batteri, luftfiltekasse, gearkassen, koblingen og svinghjulet, blot for at konstatere at det er sket det samme som i foråret (se beretning i Kubikken Maj) denne gang var det bare gået helt galt, ”PINLIGT” når man selv har repareret det sidst og ment at det var en førsteklasses reparation. Denne gang var startkransen brækket i stykker og to af nitterne var blevet klippet helt over og faldet ud på bagsiden af svinghjulet hvor de blokerede svinghjulet og lavede en ordentlig spor i krumtaphuset men heldigvis ikke igennem. Ned til den lokale smed med stumperne, efter en del diskuteren blev vi enig med ham om at prøve med CO2-svejsning da han mente at have sådant et anlæg et eller andet sted i værkstedet der ikke havde set oprydning i mange år. Efter ca. 4 timers skruen kunne jeg igen trykke på startknappen og samtidig med at BMWèn sprang i gang sprang solen også frem og vi var på FERIE I SKOTLAND.

Humøret var højt og vejret fantastisk efter at BMW’en igen var repareret efter en ”lille” defekt, som efter nærmere omtanke faktisk slet ikke skulle have været nævnt her i denne beretning, da det kunne give læseren indtryk af at en BMW ikke er væsentlig bedre end alle andre motorcykler, hvilket alle os der kører BMW på det kraftigste vil benægte, når der er ”ikke-BMW” kører til stede.

Vi kørte tilbage til Oban og købte en flaske Whisky, den mest hjælpsomme Skotte havde fortalt at han var på campingferie her i nærheden. Vi fandt ham, med Triumf 900, JEEP, campingvogn, to store hund og kone. Der blev straks lavet frisk kaffe og te,  Gorge blev meget rørt over at få en flaske whisky som tak for hjælpen. Da jeg sagde at jeg håbede at alle skotske mænd kunne lide whisky, så han på mig med øjne der fortalte mig, at det nok var det dummeste spørgsmål han havde hørt længe.

Vi sagde pænt favel og fortsatte mod Fort William, der var en lidt skuffende turistby og regnen silede ned igen. Vi valgte en anden rute tilbage til Tyndrum der førte ind over den Skotske højmose, Rannoch Moor, i 1000 meters højde. Det er et fantastisk syn at se ud over det nok lidt trøstesløse landskab så langt øjet rækker. Igen fik vi en umærket menu på en restaurant i Tyndrum.

6. dag

[Der er langt til horisonten i Højlandet, og turister er der ikke mange af.]

Vi stod op til høj himmel og tørvejr, hele gulvet flød med tøj der stadig var lidt klamt efter gårsdagens skybrud. Det olieplettede tøj fra gårsdagens reparation blev udskiftet og whiskyen gemt godt væk i tøjet, cyklerne blev pakket om og gjort klar til en ny plan.

Over Glenco’s rå bjerge til et besøg på deres visitor centre, som er et stort center der på en interessant måde viser og fortæller om den skotske klan kultur, som til tider har været meget blodig, tænk bare på filmen ”Brave Heart”. Videre over Fort Willian til Fort Augustus hvor GPS’en hjalp os med at finde en østlig rute op langs Loch Ness og op over det skotske højland, helt uden for turist ruten. Ved Foyers stødte vi på et meget højt vandfald, ca. 150 m, der endte i en stor sort gryde.

  [Loch Ness søen ser meget dyster ud.]

 Efter flere forgæves forsøg på at lokke Loch Ness uhyret op til vandkanten, fortsatte vi til Invernes, som er en temlig stor men hyggelig by, der ligger der hvor floden Ness munder ud i Nordsøen. Vi fandt et hyggeligt B.B., ejeren havde næsten ikke tid til at vise os tilrette , han gav os bare en nøgle, sagde vi skulle køre vore cykler om i hans gård så ville vi kunne se dem fra vores værelse. Grunden til hans stress var at han skulle ud og hente sin nye motorcykel, en Triumph Bonnevil som skulle ind og stå ved de to Kawasaki 500 Mach 1 også fra først i halvfjerdserne. Efter udpakning og afslapning gik vi på sightseeing i Invernes, en meget flot og imponerende by hvor floden Ness skærer byen i to halvdele, vort mål var slottet Invernes Castle på toppen, det blev dog en skuffelse, jeg vil næsten ikke kalde det et slot, da det først er bygget i 1846 og bygget i en romersk stil. Stenene så ud som var det bygget i går. Da vi nu havde fået skotsk mad i 4 dage ville vi prøve noget andet, det blev Italiensk ”mit das ganze molevitten”, det var rigtig romantisk hvor vi sad og så hinanden rigtigt dybt i øjnene, og så var det den sidste aften hvor jeg stadig kun var 49 år!!!

[ En af de mange gangbroer over Ness floden i Inverness.]

7.dag

Ja så  er man kommet over i de voksnes rækker. Planen er  et besøg på et vinslot nordvest for Inverness. På slottet Moniack Castle blev vi modtaget af  et par gamle tantre i slottes lille butik hvor der kunne smages på vin, cherry, marmelade, grilsauce samt sauce til Haggis (fåremave med lever og løg). De lavede 9 forskellige vine af blomster frugter og træsaft bla. Brik. De havde eksport til 12 lande, blot ikke Danmark. Efter smagsprøver fik vi en guidet tur i produktionen som foregår efter gamle traditioner . Vi havde heldigvis ikke meget plads i bagagen så Bitten købte kun en flaske lavet på Hyldeblomst ( Edelflower ), den smagte virkelig godt der i butikken, så vi må håbe den også smager lige så godt når vi åbner den herhjemme. Vi blev lovet at den kunne ligge i 5 år.

På GPS’en lagde vi nu en rute der gik mod Sydøst, ind over det midt-skotske Highland. En flot tur i meget kuperet terræn og Bitten har virkelig her i Skotland fundet ud af hvordan en sådan ”Bambusraket” skal køres på snoede bjergveje, jeg kan altså ikke ryste hende af mere. Ruten var med vilje lagt udenom hovedvejerne og dermed turistruterne.

  [Vinslottet med den lille butik.]

Vi gjorde holdt ved Blair Castle, som er et hvidt eventyrslot af de større som er hovedsæde for ”the Dukes and Earls of Atholl” som er Murray-Klanens overhoved. De har boet her siden 1269, altså over 700 år, og som den eneste i hele G.B. har lov til at have en egen hær. Vi gik en tur ved slottet og i den store park, det hele var meget flot og velholdt.

[ Blair Castle ]

Efter endnu en optankning ca. 185 km.

  [ Skotterne kan det der med at bygge broer i natursten.]

 Satte vi kursen mod  Edinburgh, turen gik ad små snoede 1 sporede veje med de for Skotland så karakteristiske sten hegn på begge sider af vejen, vi gjorde holdt i byen  Pitlochry der med sin brusende flod og bølgende bakkedrag nok ikke uden grund hører til Skotlands mest besøgte feriesteder, en af seværdighederne er den kunstig anlagte sø ”Loch Faskally med et stort vandkraftværk. Temperaturen nærmede sig nu 28° så når vi holder stille skal der være en isbutik inden for rækkevidde.

På indfaldsvejerne til Edinburgh måtte vi for første gang søge efter en B+B, de fleste var optaget, senere fandt vi ud af at den 1. weekend i august er ensbetydende med det store Tatoe og festival, så det blev lidt dyrt at få logi, 25 pund pr nat, men kvaliteten var helt i top. Også her blev vi beordret til at køre vore cykler om i den aflåste have ved siden af drivhuset så der ikke var nogen der kunne ”pille” ved dem. Dagen sluttede på den lokale pop over nogle pint of draught guinnes og noget godt at spise.

8.dag

[Hall `en i vores B.B. i Edinburgh.]

Sol fra en skyfri himmel og ingen MC kørsel. Vi bliv i byen for at se Edinburgh og Edinburgh Carstle, selve borgen, som ligger på toppen af en gammel vulkan midt i byen, kan man nemt bruge 5 timer på, den største og mest betydningsfulde borg i Skotland. Borgen oser af historie, der kan sagtens bruges flere dage på det besøg, vi tog en guidet tur på et par timer derefter gik vi selv rundt i de forskellige museer og udstillinger.

[ Stærke kontraster i gadebilledet.]

[ Indgangen til Edinburgh Carstle.]

På vej tilbage ned i byen var den forvandlet til en myretue af folk, der alle kom for at se paraden af meget forskellige art, hvor bla.a. alle regiments-orkestre fra det store Tatto  aftenen i forvejen spille, fordelt  i hele paraden mellem alle de skøre paradevogne. De fleste spillede traditionel sækkepibe musik. Det er kræs for øregangen når sækkepiberne runger i de middelalder agtige gader i Edinburgh, optoget varede 6-7 timer og var flere kilometer langt og folk stod som sild i en tønde langs ruten. Hvad vi ikke var klar over var at i Skotland lukker alle kroer og pop’er deres køkken kl 18,00 om søndagen. Det resulterede i en anden engelsk specialitet ”Fisch and Chips” pakket i brunt papir til ”Take Away” det blev spist på sengekanten i vor meget fis-fornemme værelse, det er fedtet og lugter MEGET af fisk, gad vide hvad værten hun har tænkt næste morgen når hun skulle og og gøre rent.

[ B.B i Edinburgh var lidt dyr men af høj standart]

9.dag

Turen går til New Castle, først langs  østkysten men da det ikke bød på noget særligt drejede vi af og tog en kurs ind i landet igen, der førte os igennem et område der hed Lammermuir Hills, der består af et stort kuperet lyngareal med tusindvis af får. Vi fortsatte ind i et meget frugtbart område omkring Coldstream  og videre gennem Northumberland National Park. For at finde den sidste B+B kørte vi igennem New Castle ud til Whitley Bay, en Engelsk badeby, den virkede meget turistpræget og kedelig til hverdag.

[ Så går det syd over igen i stegende solskin.]

10.dag

Sidste dag på Britisk område, det er faktisk en uge siden vi sidst har haft regntøj på og det er bestemt heller ikke nødvendigt i dag. Vi startede dagen med Engelsk morgenmad blot for at konstatere at vi var bedre vant i Skotland. GPS’en ledte os gennem heftig trafik og et utal af rundkørsler ind til centrum af New Castle hvor vi tog en ordentlig shoptur i en af de mega store indkøbscentre med et udvalg af sko og tøj der for alle pigers tænder til at løbe i vand. Der brugte vi nogle timer men burde nok have fundet noget kulturelt, men det var lige som vi var ved at være mætte af slotte og museer. Kl. 16,45 skulle vi være ved færgen, så det var lidt begrænset hvad vi kunne nå. Ved færgen kom et par dansker MC-ister, det var de første vi havde set på hele vores tur indtil nu.

11.dag

Vi vågner kl. 7,00 til lidt søgang så man skal lige konsentrere sig lidt under bruseren.

Turen gennem Holland klares på små veje via GPS op langs vestkysten over den store Afsluitdijk dæmning, et imponerende bygningsværk, videre gennem Leeuwarden og Groningen i 30°. Ved den tyske grænse var der ikke mere kort indlagt på vores GPS så turen gennem Nord Tyskland foregik på de sædvanlige Autoban ved hjælp af ”gammeldags” kort, lidt ØV.

  [ Hjemme igen efter en af de absolut bedre oplevelse.]

Efterskrift.

Når man tager en Bed and Breakfeast ferie kan man spare håndklæderne, der er altid rigeligt. Man skal være indstillet på at komme ind i folks helt privat hjem og modtage deres gæstfrihed. I Skotland følte vi at de fleste ikke kun gjorde det for pengene, men netop for at få kontakt til andre mennesker. I Skotland er det ikke nødvendigt at planlægge så meget hjemmefra, da der findes B+B i næsten alle byer hvor der findes noget kulturelt eller særværdighed. Det Skotske folk er meget gæstfrie og hjælpsomme, i hvert fald når de ser man ikke er fra England, de har en fantastisk natur at køre i og ikke mindst så har de noget dejligt øl.

Økonomi? Ja det er ikke et billigt land at være i, nok det samme som i Danmark, men Bitten og jeg regner aldrig på økonomien når vi er på ferie, så vi ved ikke hvad vores benzinforbrug har været eller hvor langt vi nøjagtigt har kørt, for vi mener det er irrelevant når vi ikke kan gøre en ”skid” ved det, jeg vil i hvert fald ikke undvære det ”KICK” af frisk bjergkørsel bare for at spare på benzinen, og ved at vælge at køre på to motorcykler i stedet for en koster næsten det dobbelte i benzin, men det giver nu bare en ekstra følelse af frihed som vi gerne vi give ekstra for.

Og så lige et par ord om GPS, jeg var lidt skeptisk  i begyndelsen og havde da også taget rigeligt med kort med, men netop GPS’en var skyld i at denne ferie blev meget mere afslappende end normalt når vi var på ”langtur”. Når vi så et skilt til noget interessant kørte vi den vej uden at bekymre os om vi kunne finde tilbage på ruten igen, vi blev aldrig ”væk” for os selv, vi viste altid hvor langt der var til den nærmeste tank (det er en fordel når man kører på Suzuki 250 R). Hver aften lå vi i sengen og plottede de ting ind vi gerne ville se næste dag uden at bekymre os om hvilken vej vi skulle for at komme derhen. Så vi spekulere om vi skal investere i sådant noget isenkram selv, den vi havde med var som sagt en vi havde lånt af lillebror Lars, og var en af de små PDA (lille håndholdt PC’er) som også kan mange andre ting og som sådan ikke specielt beregnet til at tage med på motorcykel da den ikke er vandtæt, derfor blev den pladseret i kortlommen på tanktasken, det kunne så give lidt betjenings vanskeligheder da den har en trykfølsom skærm og ikke velegnet til betjening med handsker på. Med visiret let åbnet kunne jeg tydeligt høre hvad den venlige mand sagde til mig i tanktasken når hastigheden var under 60 km/t og det er jo netop i bytrafik man har brug for at blive ”talt” rundt da der sjældent er meget tid til at se på en skærm når der kun er 15m til den næste kofanger.

 Venlig MC hilsen

Bitten og Knud Oluf